Hingstekåring 10.-12. januar - 2013 i Leeuwarden - Holland


På jomfrurejse til hingstekåring

Ja, som overskriften lyder var det endelig lykkedes mig at få alt til at gå op i en højere enhed så jeg kunne komme af sted til Leeuwarden på fællestur med Frieser Nord. Jeg havde jo hørt så meget om hvor fantastisk en oplevelse det var, meeeeen ku´ det nu ås pas' - man er vel Nordjyde ;-)

Allerede tirsdag eftermiddag stak de første af sydover og landede i camp Danmark aka It Wiid sent om aftenen. Onsdagen gik vist mest med shopping og afslapning, inden det for alvor gik løs torsdag morgen med det ben hårde udskilningsløb for de håbefulde og måske kommende avlshingste.

Bil nr. 2 drog først af sted torsdag morgen og var, takket være effektive touch´n go pitstop, allerede fremme omkring kl. 17 ved messecentret i Leeuwarden. Her blev vi mødt af Frieser Nords velkomstkomite og fik en særdeles velsmagende fadbamse oven på køreturen - dog i et alt alt for lille glas. Efter den værste jetlag har lagt sig, går det ret hurtigt op for mig, hvad det var, de andre havde forsøgt at beskrive for mig med ordene "det er SÅ vildt". For det var virkelig "SÅ vildt". Vi gik ind for at se nogle af unghingstene og den første time sad jeg bare med åben mund og kunne kun fremstamme semi begavede udbrud som "whau, hold nu k..., fååårk, se se se lige det der", mens den ene fuldstændig surrealistisk hingst efter den anden fløj forbi.

Efter den første rus havde lagt sig, og det nu stod klart hvilke hingste der kom gennem nåleøjet til fredag, gik turen til It Wiid. Her fik vi følgeskab af yderligere to medlemmer fra Frieser Nord, som var blevet hjemløse for en nat ;-). Efter en god omgang mave-latter-gymnastik blev der endelig ro i lejren og alle var lagt i opladerne, nogen sov endda i femlinge-seng.

Næsten morgen mødte et overdådigt morgenbord os, med alt hvad hjertet kunne begære  af traditionelt  og totalt fiberfattig hollandsk morgenmad. Så med et "robust" måltid mad i maven var vi top tunede og klar til at deltage i fredagens mange spændende clinics, som spændte bredt i både emner og indhold. Så vi delte os op, så vi efterfølgende kunne udveksle erfaringerne.

Om aftenen var tiden inde til det store show. På forreste række hos Frieser Nord steg spændingen i takt med volumen i musikken lagde op til en gigantisk omgang frieser-svæv hen over savsmulden. Og med et  befandt vi os i et sandt inferno af lys og lyd som ved en anden rockkoncert - og alt fra ryttere i pas de deux til vogne og ungarsk post tornede forbi. Champions bliver hyldet, avlshingste viste deres kunnen og operasanger til hest testede hvor meget diskant der skal til for at få højtalerne til at skratte på det høje C. Ja, alt i alt et brag af et show og hold da op der var godt nok vogne for alle pengene - lidt for mage mente nogen, mens andre self. slet ikke kunne få nok ;-)

Lørdag stod vi ekstra tidlig op - for nu var det finaledag, hvor årets champion skulle findes. De absolut bedste fra hver årgang af alle fremmødte avlsgodkendte hingste går videre til championrunden hvor en champion og reserve champion kåres - en for unghingste og en for ældre hingste. Dvs. i alt 4 hingste og blandt disse findes så en over all champion. Her stod det klart ret hurtigt, at ingen kunne måle sig med Nobert 444s sublime bevægelser og udstråling. Man sad næsten som forstenet og iagttog denne næsten uvirkelig hest totalt overstråle arenaen.

Mellem fremvisningerne besøgte vi også hingstene i staldene. Her kan man komme helt tæt på og nusse lidt med de fænomenale sorte bamser. Og her løber jeg pludselig ind i et kendt ansigt som straks vækker minder om et næsten uvirkeligt mareridt der udspillede sig tilbage i vinteren 2009, hvor jeg sidst havde fornøjelsen af at møde Marc Peter Spahn. En historie der heldigvis endte godt, hvilket smil og gensynsglæde heldigvis også vidnede om. Vi blev straks inviteret ud for at se hans nykøbte sted, hvor han vil starte træningscenter og stutteri, og aftalte at kigge forbi om søndagen.

Efter Nobert 444 for andet år i træk tog titlen som champion, drog hele den danske delegation af sted til den traditionelle fællesspisning på Golden wokpaleis. Og nok har jeg set store buffeter i mit liv, men er du da svimmel jeg har da aldrig set så meget forskellig mad at vælge imellem. Stemning blev hurtigt ganske munter og inden længe kom fjordhesten Lars og håndboldfuglen i spil hen over bordet, pænt ledsaget af kandevis af øl... som denne gang kunne drikkes af andet end tandkrus. Humoren i det skal jeg spare jer for at gengive - der skulle man vist have været til stede ;-)

Overmætte og uden så meget som en kvadrat mm plads til mere mad i kroppen, tog vi tilbage til feriehuset. Her fik vi inden sengetid en rigtig smuk solo-opvisning i yoga... Det var et meget smukt syn...meget... tak Axel!

Søndag var det tid til at drage hjemover - men inden da besøgte vi først Stal Henswoude, som havde åbent hus. Der er generelt mange der benytter søndagen til at holde åbent hus, så her er der rig mulighed for at komme rundt og se mange af de forskellige hingstestationer og stutterier. Og der var sandelig også et par emner i stalden vi godt kunne bruge - også af dem der ikke havde et 3 cifret nummer bag deres navn. Jeg tror alle holdt vejret da den 170 store hingst kom traskende ned af staldgangen - el tempo gigante siger jeg bare...

Herefter gik turen til Niebert hvor Peter Spahn ved årsskiftet overtog sit nye casa Spahn. Jeg troede reelt ikke der var heste på stedet endnu, da det jf. Peters beskrivelse flød med kasser og byggeprojekter overalt. Så vi blev da rigtig glædeligt overrasket da Anders 451 aka Grand Prix hingstens mule pludselig stak frem og hilste velkommen. Her stod han sammen med 2 af sine sønner og flere andre Grand Prix heste. Og jeg tror os der var til stede alle bemærkede den ro de unge hingste udstrålede, på trods af de havde en hoppe som nabo. Men hvor var det dejligt at se sådanne topheste også kan have mudder i hovedet - det vidner i hvert fald om de også får lov til at være heste ;-)

Efter en fornem rundvisning gik turen for vogn 1s vedkommende hjemover, mens Mercedesen fortsatte ned til Ingeborg Kloster for bl.a. at hilse på Elines elskede Walde, som står til salg dernede. Og han kunne sagtens genkende "mor" og det kan ikke have været nemt at få Eline ind i bilen igen.

Alt i alt må jeg sige - jeg var overrasket, meget overrasket over hvor stor en oplevelse det var, og kan kun trække på smilebåndet over, at jeg nu selv sidder og forsøger at beskrive stemningen her, eller med håndtegn og lydeffekter, mens jeg viser en grumset og rystet hjemmevideo på PC´. Så konklusionen må være - det skal bare opleves og det skal opleves live...

/Kira