Frieserkåring i Norge - Norsk Frieserforbund

Kåring af en frieser - hvad gør man?

Når man står og skal til kåring med sin frieser første gang, er der et hav af spørgsmål der melder sig. Se bl.a. denne dejlige video fra Stutteri Ellemosegård, som viser en masse om klargøring til kåring og i det hele taget hvad frieseren er for en hest.

Her på siden har vi også forsøgt at besvare mange af de spørgsmål du måske står med, så du føler dig lidt bedre rustet inden og under kåringen.

HVEM, HVAD, HVOR

Din frieser kan stilles til kåring i DK når....
...du er medlem af DFF (Dansk Frieser Forbund)
...du har bopæl i DK
...den er chippet (føl chippes dog først til kåringen) og har papirer på det er en KFPS frieser
...den har et stangmål på min. 154 cm for hopper, 158 cm for hingste og 156 cm for valakker.
...den INGEN aftegn har på krop/ben. Kun fnug eller en lille stjerne godkendes.
...du står som ejer af hesten på dens papirer (Hestepasset er ikke nok, det SKAL være på selve stamtavlen fra det hollandske hovedforbund KFPS)

Jeg står ikke som ejer på stambogen - hvad gør jeg?
Ved ejerskifte skal stamtavlen underskrives af sælger på bagsiden og udfyldes med navn, adresse osv. af køber. Derefter sendes stamtavlen til DFF. Man modtager et girokort, og når det er betalt modtager man stamtavlen med sit eget navn på.

Kåres hesten derefter i Stambog, Ster osv. bliver stamtavlen afleveret til kåringen og man modtager igen en ny med alle hestens kårings- og Ibopresultater og stangmål være nævnt. Men man risikerer desværre også at man må køre hjem med uforettet sag, hvis dommerne vurderer hesten ikke er god nok til at blive kåret.


Jeg har ingen stambog på hesten?
Er du i tvivl om, om du har købt en frieser og om den kan stilles til kåring, kan du bede din dyrlæge tjekke hestens chip. Alle frieserheste bliver nemlig som føl chipset til kåring i det år de er født og bliver optaget i følbog ( veulenboek).

Har din hest et chipnummer, kan du undersøge hos DFF om der er tale om en KFPS frieser og derefter fremskaffe nye papirer samme sted. Dette er også et must hvis du står overfor at købe en frieserhest og sælger påstår at de "bare er blevet væk". Tjek chippen.....ALTID også selvom du får stukket en stamtavle i hånden, tjek her at chipnummer og stamtavle passer sammen.

Hvor og hvornår er der kåring?
Der afholdes 2 kåringer om året, een i vest og een i øst. Du bestemmer helt selv hvilken af de to du vil tage til uanset hvor du bor. Se datoerne på www.danskfrieserforbund.dk

 

KÅRINGSGRADER

Stambog, Ster, Kroon, Model, Preferent, Prestitiat... læs beskrivelse og bedømmelsesregler på http://www.danskfrieserforbund.dk/node/55

KLARGØRING INDEN og UNDER KÅRINGEN

Der er mange meninger og holdninger til hvorledes en frieser skal holdes og trænes op til en kåring, og det handler i bund og grund om hvor meget du selv forventer og vil ofre på en kåring og ikke mindst hvad du mener er rigtigt eller forkert i forhold til netop din hest og hvor langt du vil gå....

Træning / mønstring
Til daglig:
Det er selvfølgelig vigtigt at din hest forstår at løbe ved siden af en person og også trave fremad.... Mange vælger at sætte deres hest i proff. kåringstræning, men igen må du vurdere hvor meget du vil ofre. Du kan selv træne hesten i at trave "op ad bakke", det handler om en masse ture ud af markveje i fri trav og med hovedet højt og lære hesten til at blive i trav og komme op og svæve. En frieser skal IKKE løbe med næsen frem og ned, den skal trave med høj hovedstilling og stort svæv og benløft samt en 100 hestes motor i bagbenene. Den beste måde at forstå dette på er ved at se videoer fra frieser-kåringer og hingste-fremvisninger på f.eks. youtube.

Inden kåringen:
Det er en stor fordel at hesten er "varm" på kåringsdagen, så den virkelig giver den gas i ringen - dog skal den opføre sig ordentlig. Dette er der mange teorier om hvordan man bedst opnår. Nogen mener hesten kun skal ud 10-20 min. om dagen i 2-3 uger inden kåringen, andre giver ekstra tilskudsfoder, men andre heste igen har det i sig naturligt og når musikken spiller spiller de bare med. Her handler det igen om at kende sin hest.

Nogen mener også man ikke bør ride hesten en måneds tid inden kåring, for derved at kunne opbygge de helt rigtige muskler ved longearbejde over f.eks. bomme, men også for at undgå trykmærker fra sadlen.

På kåringsdagen:
Men alt i alt så viser hesten sig ikke bedre end den der fremviser den. Gør derfor dig selv den tjeneste at ofre de penge det koster at få en proff. løber til at mønstre hesten i ringen og lad være med at tro du selv kan, bare fordi du kan følge med den i trav hjemme i ridehuset. Du vil som reglen opleve en HELT anden hest når den først kommer ind i ringen - især når div. raslebøtter og pift tages i brug under mønstringen.

Der er som reglen altid mulighed for at bestille en løber til sin hest samtidig med tilmeldingen. Så kommer du blot med hesten klargjort til ringen og så tager de over.

Farve / Sommerbrun
Mange friesere bærer det brune gen, dvs. de bliver sommerbrune af at gå ude i solen og får røde spidser i man og hale. Friesere skal jo helst være så sorte som mulige og derfor kan man holde dem indendørs for at undgår denne blegning. Ønsker man ikke dette kan man tænke over ikke at vaske hesten og lade den soltørre, da dette forstærker blegningen. Men generelt er oplevelsen at dommerne er så dygtige at de godt kan gennemskue dette og det derfor ikke trækker ned.

Og skulle du blive fristet til at smække en omgang sort farve i håret, så er dette selvfølgelig forbudt.

Sommereksem
Mange friesere lider af sommereksem, men fortvivl ikke. Det er set at selv man-løse heste er blevet kåret ster, her taler vi igen om at dommerne selvfølgelig er så dygtige at de godt kan spotte de gode heste selvom manen er røget.

Vask
Til daglig:
Som skrevet ovenfor. Begræns soltørring pga. af blegning.

Dagen før kåring:
Vaske hesten grundigt og lad den tørre MED dækken på. Når den er tør kommes showshine på og dækken bliver på så der ikke kommer støv på hesten.

Man, hale og pandelok
Til daglig:
Meget og flot man, pandelok og hale giver point. For at skåne man og hale mest muligt går friesere ofte med store fletninger eller hingstefletning for at skåne manen mest mulig. Brug ALDRIG en mankam og brug parfumefri balsam og/eller showshine inden du reder man og hale ud med fingrene eller en meget blød børste....hver gang......

Dagen før kåringen:
Samme fremgangsmåde som til daglig. Når manen er HELT tør fletter du den så den forbliver ren og udredt. Halen klippes pænt lige over i højde med hovskægget på bagbenene - altså IKKE halvvejs oppe på benet men ca. 15 cm over jorden. Flet den derefter op.

Til selve kåringen:
Flet manen og hale ud i god tid inden hesten skal i ringen så den ikke ligener en barbiehest. Hesten fremvises med løs man og pandelok. Spar ikke på showshine.....

KLIP ALDRIG I PANDELOK OG MAN!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Krop, øjne, næse, hovskæg:
Dagen før kåring:
Nogen trimmer hovedhår for at fremhæve hovedets fine former. Det er ikke et krav fra dommerne så der er selvfølgelig op til een selv om man vil dette.


I 2013 blev der indført nye retningslinjer for klipning af hovedhår i forb. med kåring i KFPS. Fra 2014 vil der være endnu mere fokus på at dette bliver overholdt.

Reglerne er som følger - forkortet og oversat til dansk:
• Det er ikke... tilladt at trimme/klippe indersiden af ørene.
Når du klemmer øret sammen, er det tilladt at fjerne de hår der stikker udenfor.
Det er ligeledes tilladt at trimme kanten.
• Det er ikke tilladt at trimme/klippe knurhår rundt om øjnene.
• Mulehår må gerne trimmes/klippes MEN KFPS kræver en minimumslængde på 2 cm.
Klide: http://english.kfps.nl/Nieuws.aspx?NewsId=1698

Overflødigt hår på benene fjernes, dvs. hårene trimmes undtaget hovskægget selvfølgelig. Hovskægget skal brede sig pænt ud som "trompetbukser" fra lige over kodeledets begyndelse. Dommersmag kan igen variere her fra år til år. Vil man se meget skæg - lidt skæg det vil altid være svært at ramme præcist her.

Trim kastanier og fjern alle flueæg inden du vasker.

Til selve kåringen:
Hesten smøres ind over hele kroppen med showshine og babyolie.

Hove:
Før kåring:
Sørg for at hesten har sunde hove og den er nyskoet til kåringen.

Til selve kåringen:
Hove og kastanier smøres eller sprayes med sort olie/farve.

Foderstand
Sørg for at hesten er i en tilpas foderstand - hverken for tyk eller tynd.